Struktur af græshoppere

Græskere er medlemmer af Orthoptera-ordren.

Sprøjtere er en del af rækkefølgen af ​​insekter kendt videnskabeligt som orthoptera. De kan findes overalt i verden, og som deres navn antyder, lever de primært i græsarealer, såsom marker, skove, enge og skove. Sprøjtere har tyggemundstykker kaldet mandibles, men er herbivorer, hvilket betyder at de kun spiser plantebaseret mad, ikke andre insekter. Canadian Geographic estimater er der ca. 18.000 arter af græshopper.

Grundlæggende Anatomi

Som alle insekter er græshoppers kroppe i det væsentlige opdelt i tre hovedafsnit: hovedet; den midterste sektion, kendt som thorax; og den bageste, kendt som maven. Sprøjtere har tre par ben, to sæt vinger, to antenner, to store flersidede øjne, to høreorganer og et hårdt yderbeklædning, exoskelet.

Metamorphosis

Sprøjtehunner lægger æg om sommeren. Æggene lukkes ikke til det følgende forår, hvilket betyder, at babyer eller nymfer kan udvikle sig inde i æggene i løbet af efteråret og vinteren. Efter udklækningen er græshopper nymfer vingerløse og besidder uudviklede reproduktionsorganer. Det tager 30 til 40 dage for nymfer at vokse til voksne. Efter at have nået voksenalderen, går græshoppers levetid i gennemsnit 50 til 60 dage. Som A-Z-dyr påpeger, betyder dette græshoppere bruger meget af deres liv inde i deres æg.

Hoved

Sprøjtehovedhoveder har store øjne, generelt korte antenner, chewing mandibles og plade-lignende pronotum.

Græshoppens hoved er hvor hjernen, antenne, øjne og munddele findes. Munddele indeholder knusende og tyggekæber kendt som mandibles. Generelt er græshopperantenner, der bruges til at føle og lugte, korte, selv om der er nogle græshopper, der har større antenner. Øjnene er store og indeholder mange sekskantede linser. Lige bag hovedet er den pladelignende struktur kendt som "pronotum", som er beregnet til at beskytte en græshoppes thorax.

Thorax

To sæt kortere ben, et sæt større ben og to sæt vinger er alle en del af thoraxen.

Brystkassen, eller midsektionen, er hvor vinklerne og benene på græshoppe er placeret. De to forreste par af sammenføjede ben er mindre end det tredje par bagben, og disse to sæt forben ben bruges til at holde mad og til at gå. Bagbenene bruges til at hoppe og hoppe. Alle benene har fødder kaldet "tarsi". Sættet af vinger nærmest hovedet kaldes "tegmina", og disse vinger er smalere og tykkere end det andet sæt vinger. Det andet sæt vinger er lettere og tyndere, og disse vinger giver tre gange mere flyvende kraft end de forreste vinger.

Mave

Den bageste af græshoppe er underlivet.

Den bageste af græshoppe kaldes underlivet. Det er her de reproduktive og fordøjelsessystemer er. Underlivet er også hvor græshoppens åndedrætshuller, hjerte- og høreorganer, eller "tympanum" findes. Underlivet er fusioneret til det sidste segment af thoraxen, også kendt som "metathoraxen".

Størrelse

Voksne, fuldvoksne græshopper varierer i størrelse afhængigt af de specifikke arter. Det generelle størrelsesområde er fra 2 til 5 inches lang.

Struktur af græshoppere

FAQ - 💬

❓ Kan græshopper stikke?

👉 Græshopper kan godt bide og spe- cielt de helt store arter kan give et ordentlig nap.

❓ Er fårekyllinger og græshopper det samme?

👉 Fårekyllinger spiser et bredt udvalg af både planter og dyr, mens græshopper fortrinsvis spiser græs. En anden vigtig forskel er, at fårekyllinger er nataktive, mens græshopper er dagaktive. Fårekyllinger “synger” med vingerne, mens græshopper bruger en kombination af bagben og vinger.

❓ Hvordan formerer græshopper sig?

👉 Æggene lægges enten enkeltvis eller i kapsler. De afsættes i jorden eller i plantestængler. I Danmark sker overvintringen i ægstadiet og nymferne kommer frem i maj og juni. Hos løvgræshopperne synger, eller stridulerer, hannerne ved at gnide forvingerne mod hinanden, for at tiltrække en hun.

❓ Hvordan ser græshopper ud?

👉 Græshopper er som regel grønne eller brune, men bagvingerne kan være røde, blå, gule eller hvide. Følehornene er oftest trådformede. Munddelene er bidende, stærke og nedadrettede. Forvingerne er smalle og læderagtige; bagvingerne er vifteformede og er foldet sammen under forvingerne i hvile.

❓ Kan en løvgræshoppe bide?

👉 Løvgræshopper kan bide, og vortebideren, der er en lignende art, er som navnet antyder ligefrem er blevet brugt til at afbide vorter. Hunnen hos stor grøn løvgræshoppe afsætter æggene i jorden ved hjælp af en lang læggebrod.

❓ Kan en græshoppe flyve?

👉 De fleste græshopper har vinger, men det er dog de færreste arter som benytter sig af det til andet end at flytte sig et par meter af gangen. Nogle arter kan dog sagtens flyve meget længere. Munddelene er meget stærke, bidende og nedadgående. Græshopper forekommer som regel i farver tilpasset omgivelserne.

Del Med Dine Venner