Energiens oprindelse
Solen, som alle aktive stjerner, er en massiv brændeovne, der producerer enorme mængder lys, varme og stråling, omkring 4 x 10 ^ 26 watt hvert sekund. Solen er faktisk oprindelsen af ​​al energi på jorden, selv fossile brændstoffer. Processen som solen skaber og frigiver energi kaldes fusion.
Hydrogenfusion Progression
Hydrogen er det letteste og mest simple element i universet, der består af kun en proton og en elektron. Ved lave temperaturer afviser den positive ladning af hydrogenkernerne hinanden og forhindrer fusion. Men som en ung stjerne kondenserer, øger dens temperatur og tryk, vil fire hydrogenatomer komme tæt nok til at smelte sammen i et enkelt heliumatom. I processen bliver noget masse omdannet til energi. Hydrogenfusion kan begynde ved 8 millioner grader Kelvin. Når hydrogenfusion skrider frem, når stjernen højere og højere temperaturer, som gør det muligt at smelte tungere elementer. Tre atomer af helium smelter ind i et enkelt carbonatom-12 ved 100 millioner grader Kelvin.
Solens lag
Den energi, der frigives ved fusion, er i form af gammastråler, små, men stærkt energiske bølger af stråling. Deres høje frekvens, men små bølgelængde gør dem farlige for levende celler. Heldigvis forekommer størstedelen af ​​fusion i solens kerne, og før gamma strålerne kan frigives i rummet, skal de passere gennem de yderste lag af solen. Straks omkring kernen er strålingszonen, en region så tæt, at det tager i gennemsnit 171.000 år og op til flere millioner år for energi at undslippe det. Det næste lag er konvektionszonen, hvor varmt plasma tæt på kernen stiger, mens køligere plasma dræn. I konvektionszonen reduceres mange gammastråler yderligere og formeres som fotoner, synlige partikler, da energien flytter til solens overflade.
Hvad nĂĄr jorden
Photosphere er det område i solen, der indeholder det synlige lys. Dens temperatur er stadig mellem 4.500 og 6.000 grader Kelvin, men er betydeligt køligere end de indvendige lag. Den yderste del af fotosfæren hedder coronaen og er hvor solstråler og solpræstationer forekommer. Af den energi, der når jorden, er omkring halvdelen synlig lys, og halvdelen er i den infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum. Men den farligste er den lille mængde ultraviolet stråling. Energi, der undslipper fotosfæren, bevæger sig omkring lysets hastighed og tager ca. otte minutter for at nå jorden.
FAQ - 💬
❓ Hvor lang er Solens diameter?
👉 Solens diameter er omkring 1,4 millioner km eller ca. 109 gange Jordens diameter. PĂĄ grund af sin enorme masse er Solens gravitationelle pĂĄvirkning (eller tyngdekraft) alt-dominerende for solsystemets dynamik, dette gør Solen til et kinematisk ’centrum’ i solsystemet med alle planeter bundet i næsten cirkulære eller let elliptiske baner.
❓ Hvad er solens spektrale klassifikation?
👉 Solens spektrale klassifikation er ”G2V”; Solen er en G-stjerne. Dette ’tal’, G2V, karakteriserer Solens astrofysiske egenskaber, bl.a. temperatur, størrelse, masse, alder og sammensætning.
❓ Hvor meget plasma fra Solens overflade vejer?
👉 PĂĄ Solens overflade er plasmaets temperatur ca. 5500 grader, mens temperaturen stiger ind mod centrum, og Solens kerne er ca. 15 millioner grader varm. OgsĂĄ tætheden af plasmaet stiger ind mod centrum, og en teskefuld plasma fra Solens indre vejer næsten 1 kg, hvorimod en teskefuld plasma fra lige under Solens overflade vejer mindre end 0,000000001 gram.